Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Tikvah Jewelry (herunder kaldet Tikvah)
Cecilie Nord
Lily Broberg Gade 5, 1. tv
8220 Brabrand

CVR nr. 14651802

 

Sådan bestiller/køber du et specialdesignet smykke

Hvis du vil bestille et smykke, skal du kontakte mig med dine smykkeønsker eller -ideer via formularen på siden “KONTAKT”. I den derpå følgende dialog bliver vi enige om udseendet af smykket. Derefter vil du blive bedt om at betale via bankoverførsel, før smykket kan blive lavet på værkstedet. Når betalingen er registreret, tager smykket form, og du vil modtage en mail, når smykket er færdigt.

Bemærk, at leveringstiden kan variere da denne også inkluderer udviklingsprocessen.

Et Tikvah-smykke er altid unikt håndværk, hvilket blandt andet betyder, at ikke to smykker er 100% ens. Håndlavede smykker er ikke industri-standard nøjagtigt udført, men har netop charmen ved at være skabt individuelt i guldsmedeværkstedet. Betragt derfor billederne på hjemmesiden som vejledende for, hvordan dit smykke kan se ud.

Har du spørgsmål til bestillingsprocessen eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@tikvah.dk eller via hjemmesidens chatfunktion.

Alle priser er inkl. fragt og moms.

Privatlivspolitik

Ved enhver handel her på siden gælder Tikvah’s privatlivspolitik, som du kan gennemse her.

Fortrydelsesret

Da hvert eneste smykke bliver lavet på bestilling, er der ingen fortrydelsesret, når du handler hos Tikvah.

Reklamationsret

HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN
Når du køber et smykke hos Tikvah, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Tikvah er meget omhyggelig med at sikre korrekt håndtering af din ordre og at tjekke, at varen ikke har fejl eller mangler. Skulle du modtage en vare, der er reklamationsberettiget, beklager Tikvah meget og beder dig tage kontakt på mail@tikvah.dk eller via hjemmesidens chatfunktion.

Når der er fejl ved en vare, kan du enten få varen repareret eller ombyttet afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Misligholdes en vare, vil den ikke være dækket af reklamationsretten.

HVOR HURTIGT SKAL JEG REKLAMERE?
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

REFUSION AF RIMELIGE FRAGTOMKOSTNINGER
Er reklamationen berettiget, refunderer Tikvah dine (rimelige) fragtomkostninger. Husk at sende varen tilbage i forsvarlig emballage og at få en kvittering for afsendelse, så Tikvah kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Varen skal sendes til:

Tikvah Jewelry
Cecilie Nord
Lily Brobergs Gade 5, 1. tv
8220 Brabrand

Bemærk! Tikvah modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.