Om Tikvah
Tikvah er en enkeltmandsvirksomhed med opstart i august 2022. Virksomheden har fået sit navn efter det hebraiske ord for håb. Tikvah er baseret på et kristent livssyn, men håber på at kunne skabe glædebringende smykker til alle mennesker – med eller uden religiøs baggrund.
.
Om bestillingsprocessen
Kontakt mig med dine smykkeønsker eller -ideer. Hvis du ønsker at købe et af mine eksisterende designs, aftaler vi eventuelle tilkøb. Derefter vil du blive bedt om at betale, før smykket kan blive lavet på værkstedet. Når betalingen er registreret, tager smykket form, og du vil modtage en mail, når smykket er færdigt.
Hvis bestillingen er på et smykke, der ikke indgår i mine eksisterende designs, vil processen indledes med, at vi bliver enige om udseendet af smykket. Dette kan få betydning for leveringstiden, da der i nogle tilfælde skal udvikles, før vi når frem til det færdige produkt. Derefter følges samme proces som for mine eksisterende designs.
.
Om Cecilie Møller
Jeg er opvokset i Herning, og det kreative har altid givet stor glæde i mit liv. Der har aldrig været tvivl om, at det var i det kreative felt, jeg gerne ville beskæftiges i mit voksenliv.
I sommeren 2022 fik jeg kontakt med guldsmeden Kirsten Springer, som sagde ja til at have mig som lærling. Jeg har derfor ikke taget den traditionelle vej via guldsmedeuddannelsen, men arbejder målrettet gennem praktiske opgaver og coaching med Kirsten på at uddanne mig som guldsmed.