Om…

Redskaber

Unikke håndlavede smykker

TIKVAH smykker er alle håndlavet fra design til færdig smykke. Jeg henter min inspiration fra alt det skabte – mennesker, natur, tro mm.

Et TIKVAH-smykke er unikt håndværk, hvilket blandt andet betyder, at ikke to smykker er 100% ens. Håndlavede smykker er ikke industri-standard udført, men har netop charmen ved at være skabt individuelt i guldsmedeværkstedet.

TIKVAH blev etableret i august 2022.

Jeg er taknemmelig, når du vælger at investere i et af mine håndlavede smykker. Jeg elsker at producere et unikt smykke, også efter dine ønsker og ideer, da det giver fordybelse og ro i både sind og krop.

Alle TIKVAH smykker er fremstillet i hånden i sterling sølv 925 og 8 karat guld. Jeg har en miljøbevidst produktion og bruger derfor genbrugssølv og -guld, hvor det er muligt. Smykkerne laver jeg på mit lille unikke værksted i Herning, hvor du altid er velkommen på besøg efter forudgående aftale.

TIKVAH betyder håb

TIKVAH betyder håb på hebraisk. Håb er livsbærende. Håb fører til lys. Håbet hænger sammen med tiden. 

Håbet forudsætter, at fremtiden kommer med mening og indhold og ikke med tomhed. Håb er at kunne tage imod. I håbet bevarer man integritet. Håbet giver overskud, og den håbefulde har tid til at vente. Det eneste, som hele tiden findes i samtlige stadier af livet, er håbet. Kun hos mennesker findes denne forbindelse mellem liv og håb. Når vi mennesker håber på det vi ikke ser, så venter vi på det med udholdenhed.

Hulboring

Om guldsmeden Cecilie

Jeg fik i 2022 kontakt med guldsmed Kirsten springer, som tilbød mig en helt unikt one-on-one uddannelsesforløb. Her arbejder jeg målrettet gennem praktiske opgaver og coaching med Kirsten hver uge – på at uddanne mig som guldsmed.

Jeg hedder Cecilie Thorsen Møller, er 21 år og vokset op i Herning. Jeg er født ind i et kreativt miljø, som altid har givet mig stor glæde. Jeg holder meget af at designe, udvikle og skabe unikke smykker, det giver en ro og fordybelse, hvor jeg lader op.

Jeg kan kontaktes på mail@tikvah.dk